Klimarådets advarsler: Frivillighed i landbruget er ikke nok
Det er min opfattelse, at klimadebatten i Danmark i stigende grad viser, hvor komplekst bæredygtighedsspørgsmålet er, især når vi ser på landbruget. Mange har en forestilling om, at frivillige initiativer fra landmænd vil være nok til at løse de store klimaudfordringer, men Klimarådet advarer nu om, at vi ikke kan læne os tilbage og håbe på det bedste. Dette kalder på en grundlæggende evaluering af, hvordan vi angriber miljøspørgsmål i en branche, hvor meget står på spil.
Som jeg ser det, ER landbruget en af de mest udfordrende sektorer, når det kommer til reduktion af drivhusgasser. Med de seneste klimaaftaler, der skal sikre en mere bæredygtig fremtid, er det vigtigt, at fokus ikke kun ligger på, hvad der er muligt gennem frivillighed. Der er behov for konkrete mål og handlinger, der kan skubbe branchen i den rigtige retning. Myndighederne må overveje, hvordan regulering og incitamenter kan supplere ønsker om frivillighed.
Den store udfordring i landbruget
I takt med at klimaforandringerne bliver mere håndgribelige, må vi anerkende, at landbrugssektoren har en central rolle at spille. Det er påfaldende, hvor meget forskelligt landmænd kan bidrage med til klimakampen. Der er mange nye teknologier og metoder, som kunne fremme bæredygtighed, men det kræver også investeringsvilje og støtte til udvikling.
Jeg har det indtryk, at mange landmænd står i en situation, hvor de gerne vil bidrage til klimaløsninger, men de er usikre på, hvordan de konkret skal gøre det. De økonomiske incitamenter i form af statsstøtte eller grønne tilskud er ikke altid tilstrækkelige. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan videresalg af bæredygtige produkter kan styrkes, og hvilket rammeværk der er nødvendigt for at få alle aktører til at arbejde hen imod fælles mål.
Af erfaring kan jeg sige, at det stigende pres fra forbrugere, som ønsker mere bæredygtige produkter, kan være en god motivation for landmændene. Men spørgsmålet er, hvordan vi skaber et system, der belønner ansvarlige valg i landbruget.
Klimarådets perspektiv og anbefalinger
Klimarådet fremhæver i deres seneste notat, at realiseringen af den grønne trepart, der involverer landbruget, er fyldt med usikkerhed. Denne usikkerhed kan være skadelig for både miljøet og økonomien, hvis den ikke adresseres ordentligt. For mig er det væsentligt at forstå, at vi ikke kun skal fokusere på frivillighed, men også på målbare forpligtelser.
Jeg vurderer, at Klimarådets anbefalinger kan fungere som en nødvendig opfordring til handling. Der bør være tydelige og strikse mål for CO2-reduktioner i landbruget, ligesom vi ser det i andre brancher. Det kan skabe en struktur, hvor landmændene kan finde vej i det grønne skifte, og bolde gjort om til et fælles ansvar i stedet for individuel skæbne.
Samtidig er det vigtigt at tale om støtte og rådgivning. Det er min overbevisning, at rådgivning fra eksperter og ressourcer til viden er nødvendige, hvis vi skal have landbruget til at navigate i de nye klima-relevante rammer.
Refleksion over fremtiden for landbruget
Når jeg ser på den fremtid, der venter, forstår jeg, at landbruget står over for enorme udfordringer, men også muligheder. Der vil altid være en modstand mod forandring, men hvis vi skal lykkes med at tackle klimaforandringerne, må alle aktører involveres i processen.
Mit indtryk er, at vi kan lære meget fra andre lande, der har haft succes med at implementere bæredygtige løsninger inden for landbrug. Det er vigtigt at inddrage disse erfaringer for at skabe skræddersyede løsninger, der kan fungere herhjemme.
Til slut kan man sige, at landbruget har et stort ansvar i klimakampen. For at denne ansvarlighed kan omformes til handling, kræver det et klart samarbejde mellem myndigheder, landmænd, forskere og forbrugere. At følge Klimarådets anbefalinger og se nye tiltag som muligheder og ikke som begrænsninger, kan være en vej frem. Den grønne omstilling er så vigtig, men den kræver vilje til forandring fra alle parter for at lykkes.
